Det er muligt, at digitalisere den fulde proces fra tilbudsgivning på et projekt og til aflevering af det endelige byggeri. Og det udnytter de mest datadrevne håndværks- og entreprenørvirksomheder allerede i dag.
BASIT har siden 2007 rådgivet mange håndværks- og entreprenørvirksomheder med at indkøbe og implementere IT-værktøjer, til at skabe en højere effektivitet. BASIT har hjulpet med at indkøbe og implementere IT-værktøjer for mere end 300 mio. kr. Det har skabt en masse forbedringer – især i forhold til at ændre helt manuelle arbejdsgange til smartere digitale arbejdsgange. Der bliver sparet rigtigt meget tid, og hvor den samme mængde ansatte kan nå flere sager, højere omsætning og bundlinje.
Hvad skal der til for at blive datadrevet – 4 gode råd:
1. Implementering er afgørende!
Først og fremmest handler det ikke om at indkøbe så mange IT-værktøjer, som muligt, når man skal være datadrevet. Det handler om at indkøbe præcis det antal, som understøtter forretningen bedst, og få dem implementeret.
At implementere IT-værktøjer er ligesom at løbe et maraton. Alle kan gøre det. Men det kræver en indsats, masser af træning og arbejde. Implementeringen handler i høj grad om medarbejdere og arbejdsprocesser, og ikke udelukkende teknologivalg.
Man kan sagtens se på andres erfaringer i forhold til indkøbte IT-værktøjer, og lade sig inspirere af dem. Men det hårde arbejde, slipper man ikke selv for. Når man skal implementere nye IT-værktøjer, skal man sætte tid af og prioritere indsatsen. Og arbejdet slutter aldrig!
At indkøbe de samme IT-værktøjer, som ens konkurrenter, er måske en god start, men man slipper ikke for at tage stilling til sine egne processer, når disse skal digitaliseres.
2. IT-værktøjer kan dække hele arbejdsprocessen - det kræver standardisering at blive automatiseret!
Hele arbejdsprocessen – fra tilbudsgivning til aflevering – kan understøttes af IT-værktøjer, og dermed digitaliseres og blive datadrevet. Det kræver beslutninger fra ledelsen og tilvalg og ikke mindst fravalg af arbejdsmetoder. Alle medarbejdere skal arbejde ensartet i hver arbejdsfunktion, for at IT-værktøjerne skaber værdi. For mange undtagelser og medarbejdere, som ikke arbejder med data, ødelægger automatiseringen.
3. Det kræver intern ansvarsfordeling at have styr på data
Det er ikke de teknologiske muligheder, der står i vejen for at blive datadrevet. Tværtimod er No-kode og Low-kode løsninger en risiko for, at virksomheden ikke bliver datadrevet. Sammen med de mange løsningsmuligheder, der købes via internettet, kan der opstå data siloer, hvor data bliver fanget uden et egentligt ansvar. Spørgsmål om hvilke data, der er opbevaret hvor, og hvem der har adgang til dem, spænder ben for at være datadrevet.
4. Der skal være styr på aftalerne og kommunikationen med IT-leverandørerne
At være datadrevet handler også om, at man har et godt samarbejde med de IT-leverandører, som man køber IT-værktøjerne af. Det handler om, at nye funktioner og muligheder bliver implementeret grundigt og testet. Grundet hastigheden i udviklingen hos den enkelte IT-leverandør vil det være en fordel, at de IT-ansvarlige også er reelt ansvarlige for området. F.eks. Regnskabschef => Regnskabsprogram, Tilbudschef => Kalkulationsprogram, Entreprisechef => Planlægningsprogram, Kvalitets-og arbejdsmiljøchef => Kvalitetssikringsprogram, Materiel og Lagerchef => Lagerprogram osv. Jo bedre ansvaret for IT-værktøjet er distribueret i organisationen, jo bedre rammer for at være datadrevet.
At være datadrevet sikrer en større sandsynlighed for, at man får værdi med sine IT-investeringer i form af højere gevinstrealisering.
Ved at følge med på LinkedIn, kan du få mange flere nyheder og gode råd fra BASIT!